Carmon
Events
Der er ingen events i salg
Den bare 19-årige Carmon fra Ghettoen i Nivå har de sidste år krævet sin plads på dansk hip hops undergrundsscene, hvor han som den ene halvdel af duoen DC – og i samarbejde med navne som Jamaika og OG Harry - har skabt et dedikeret følge og opnået stor opmærksomhed med tracks som ’Lige Nu’, ’Orale Pt.2’ og ’Jer’.
I efteråret udgav Carmon to singler i eget navn, og det stod som startskuddet på et nyt kapitel for den unge rapper.
Teksterne står skarpt som et blik ind i en virkelighed, der ikke er kendt af alle og enhver og kan tolkes som en beskrivelse af et miljø, der for de færreste i Danmark er en del af virkelighed og hverdag. Og med en ungdom der ligger langt fra hvad det danske velfærdssamfund vil kendes ved bør lade sig gøre, har gaderapperen med de filippinske rødder levet dele af sin ungdom indespærret. Erfaringer som Carmons tekstunivers er tydeligt påvirket af.
Carmon bærer præg af at være et ungt menneske der har oplevet meget og det samme gælder når man lytter til musikken. Trods sin unge alder leverer Carmon et opsigtsvækkende stærkt flow, og man fornemmer en tydeligt autentisk frustration i hans stemme, når han gennem sine tracks bliver talerør for en del af samfundet, som ikke bliver belyst og får taletid ret ofte. Den umiddelbare og ærlige autenticitet gør ham unik, og hans fortællinger realistiske og troværdige.
Et så råt og ufiltreret tekstunivers kan virke afskrækkende for mange, men heri findes også en stor del af kunsten i værket – at formidle inspirationen fra livet i ghettoen uden at filtrere det og forsøge at gøre det til allemandseje.
På fredag d.9.nov smider han endnu en single ”Hun Er Varm” og vi når også at få en EP fra Carmon inden året er omme.
SoMe:
https://www.facebook.com/CarmonOfficiel/?fref=ts
https://www.instagram.com/carmonofficiel/?hl=ta
Read more at
http://www.livenation.dk/artist/carmon-tickets#8mxw0WrAkKtIsCgd.99