Coco & Clair Clair

Den amerikanske duo Coco & Clair Clair har joket med, at hvis deres debutalbum, Sexy (2021), var en lille dreng, så er deres album Girl fra august 2024, en lille pige. Og den feminine energi pulserer gennem de ni nye sange i duoens særegne miks af hiphop, lo-fi-drømmepop og glitrende elektronisk produktion.  
 
Taylor Nave og Claire Toothill afviser køligt de kedelige mænd, som vil date dem, taler mindre pænt om folk, der kopierer dem, og nyder at være midtpunkt for en fest. Den slags ufiltreret selvtillid tilskrives ofte mandlige musikere, men Coco & Clair Clairs musik er også frodig, sårbar og intim.  
 
På Girl skubber de spændingsfeltet mellem stereotype mandlige og stereotype kvindelige egenskaber længere end nogensinde før med nye ærlige tekster, poleret produktion og den mærkbare begejstring, som altid har været tydelig i deres arbejde. Girl er et spændende og rammende album, der viser, hvor mangefacetteret pigeliv og kvindelighed kan være.   
 
Mens de skrev på Girl, lyttede duoen til musik, hvor den feminine livskraft gennemstrålede sangene. Lana Del Rey, Brandy, Milky, Madonna og Saint Etienne har alle leveret inspiration til sangene på albummet. Nave og Toothill lod sig opsluge af de forskellige følelsesmæssige tilstande, så de kunne skrive ærligt og intimt med masser af karisma.  
 
På åbningsnummeret “Martini” begynder sangen fordybet i den ensomhed og værdiløshed, som man kan føle efter et møde med et menneske, som har såret en tidligere. Men ind kommer et rap-vers og flipper fortællingen. Tilsammen giver de to elementer et nuanceret billede af, hvordan selvtillid kan fluktuere alt efter situationen. Duoen fortæller i deres pressemateriale om albummet:  
 
“We were writing about our relationships, referencing and incorporating lyrics we had written years ago – lyrics previously put aside for being too vulnerable or confessional,” Coco and Clair Clair say. “We experimented with a style of production that felt more refined, intentional, and intimate. We embraced the tension between that new approach and the characteristic qualities that propelled us early on: our flamboyance and boastfulness – all virtues of femininity and girlhood as much as they are tropes of masculinity. We worried less but cared more, which felt powerfully feminine.”